Friluftsliv

En god kontakt / relation mellem personale og ung er en forudsætning for at personalet får lov, at påvirke den unge.

Det er en klassisk problemstilling på døgninstitutioner, at man kan opleve børn/unge danne en modgruppe i opposition mod personalet.

Der er nogle naturlige betingelser, der skubber i den retning, idet børnene/de unge er der døgnet rundt sammen, mens personalet kun er der en del af ugens dage.

Tilsvarende vil marginaliserede unge ofte kunne føle sig fælles om at være i netop den marginaliserede position.

Det vil derfor være vigtigt for en pædagogisk indsats, at man undgår denne polarisering.

Her rummer de fælles betingelser og udfordringer i friluftsliv nogle muligheder, der understøtter dannelse af positive relationer mellem personale og de unge frem for opposition.

Mange af de unge har haft en tilværelse med et højt stressniveau.

Så længe de er i en tilstand af stress har de svært ved at overskue fremtiden og tro på forandring.

De kan reagere negativt på pres, mangler energi og bliver depressive.

At skabe øjeblikke, hvor den unge kan opleve ro, kan give mulighed for at finde ind til ”kernen” af personen, og øjeblikke hvor den unge kan overskue at tænke på nye muligheder.

En del friluftsaktiviteter indebærer et givet tempo og en rækkefølge, der samtidig er tydeligt og gennemskueligt, hvilket kan fritage de unge fra at skulle engagere sig i styring af aktiviteterne, hvilket også giver en ro.

Der er et fravær af det input- og indtryksbombardement, der er i et moderne samfund.

Mange mennesker, støj, computere, tv, trafik, lyd, og lys.

Tiden er også en faktor i friluftslivet.

Vi ser det er friluftslivet længere, sammenhængende perioder, hvor personale og ung kan være sammen uden udefrakommende afbrydelser.

I friluftslivet er der nogle naturlige forhold, der ligestiller personale og ung ”når det regner på en, regner det på alle”.

Friluftslivet byder på mulighed for, at være sammen om et fælles tredje.

Vi er sammen om de fede oplevelser men har også fælles opgaver og mål.

Vi bliver afhængige af hinanden. Meningen med vores gøremål er tydelige og meningsfyldte.

Det enkle friluftsliv kan for nogle give en oplevelse af at have et godt liv med få midler. Du kan være glad i flere dage, selvom om du kun har, hvad der kan være i en rygsæk. Måske gør denne oplevelse den unge mindre sårbar over for samfundets forventning om materialistisk forbrug. Ophold i naturen, over længere tid, byder til tider på udfordringer af fysisk karakter.

Når friluftslivet giver andre udfordringer opleves nye sider og kvaliteter hos sig selv.

Muligheden for at prøve nye ting og udvikle konkrete praktiske færdigheder, vil måske være med til, at skabe grobund for en mestringsfølelse, som igen kan være drivkraft til øget selvværd.

En del af friluftslivet er også de mere udfordrende aktiviteter, som ofte benævnes ”grænseoverskridende”, men vi finder ”grænseudvidende” langt mere passende.

Glæden ved selv simple goder som et varmt bad bliver tydelige. Et varmt bad er i dagligdagen da ok, men efter 3 dage på efterårstur, bliver det fantastisk.

Rammen byder på mulighed for, at lære praktiske og enkle færdigheder, som er direkte anvendelige, og hvor der er et tydeligt resultat.

Har du lært at opbygge et bål, ser du straks, om dit bål lever eller dør ud. Når du har lavet bålet, varmer de andre sig ved ilden, og du får en positiv respons.

Læring sker på mange planer samtidigt. Friluftslivet gives der gode muligheder for learning-by-doing.

Det er personalets opgave at give den unge troen på, at han kan klare udfordringen, men ikke overskride grænsen. Et nej til en aktivitet må accepteres og respekteres.

I aktiviteter som klatring, rappelling, sejlads, og ski er der mulighed for, at den unge får en her og nu oplevelse af at lykkes med noget, som kan anses som værende svært og måske opleves farligt men også sejt.

Der er ikke plads til at have tankerne andre steder. En tilstand af flow kan også opleves under praktiske gøremål og ved lange vandringer.

Vi er sammen om de fede oplevelser men har også fælles opgaver og mål.

Vi bliver afhængige af hinanden. Meningen med vores gøremål er tydelige og meningsfyldte.

Personalet er dybt engageret i deres arbejde og i de unge.

Personalets passion for den type friluftsliv og byder den unge ind i den verden, personalet selv er dybt fascineret af og syntes er spændende og givende, er en af de særlige pædagogiske muligheder i rammen.

For at den unge overhovedet tør tro på en forandring og tør sætte mål for sit liv, skal ung tro på, at kunne klare de udfordringer, dette måtte bringe.

En enkeltstående oplevelse af øget selvtillid efter en aktivitet er ikke nødvendigvis blivende. Selvtilliden i øjeblikket kan dog have en katalytisk effekt således, at en positiv selvtillidsspiral opstår.

Det er personalets primære opgave at til skønne, understøtte og vedligeholde selvtillidsspiralen.

Vi er sammen om de fede oplevelser men har også fælles opgaver og mål.

Vi bliver afhængige af hinanden. Meningen med vores gøremål er tydelige og meningsfyldte.

• Miljøterapi
• Mentaliserende tilgang
• Nærmeste udviklingszone

Personalet tager udgangspunkt i en pædagogisk tilgang, hvor pædagogikken er accepterende, vejledende, anerkendende og relations baseret.

Pædagogiske metoder der anvendes, er Miljøterapi og Mentalisering:

Miljøterapi: En behandlingsform der tager højde for at der arbejdes med relationer og de fysiske rammer der skal fungere i samspil med hinanden.

• Organisatorisk klarhed
• Psykisk fundament
• Fysisk fundament

Ovenstående tilsammen, skaber fundamentet for miljøterapeutisk behandling.

Den unge tages ud af det uhensigtsmæssige miljø, der har været med til at skabe eller opretholde en uhensigtsmæssig adfærd. Naturen og fraværet af impulser fra vante miljøer, informationsstrøm og andre forstyrrende stimuli giver plads til at den unge begynder at kunne mærke egne følelser og tanker, der i mange tilfælde har været overdøvet af afledning og selvskadende adfærd / anvendelse af rusmidler.

Mentalisering: anvendes af personalet og den unge guides at få indsigt i egen og andres adfærd ud fra følelser, tanker, handling, behov og mål/konsekvens.

Under vandreturen er det pædagogen der er den naturlige autoritet. Den unge er anvist på at lytte til råd fra personale med erfaring i friluftsliv. Dette er del af den pædagogiske metode, idet naturen giver tydelige svar på om man træffer fornuftige valg og handler ansvarligt.

Den unge konfronteres med at det ikke er lige meget hvordan man agerer.

Den fysiske udfordring at vandre i fjeldet tilpasses årstiden og den unges formåen, men er i alle tilfælde en udfordrende oplevelse.

Formålet er en selvtillidsøvelse, der styrker den unges fornemmelse af egen formåen, handlekraft, og styrke.

Den unge får også overdraget ansvar for ting, der påvirker den fælles trivsel.

Den unges ansvarsområder tager højde for nærmeste udviklingszone. Dette sker med det formål at styrke selvværd og oplevelsen af at være et værdifuldt medlem af et team.

Vi er sammen om de fede oplevelser men har også fælles opgaver og mål.

Vi bliver afhængige af hinanden. Meningen med vores gøremål er tydelige og meningsfyldte.

Konfliktsituationer håndteres ved:

• Mentaliserende tilgang, se bag ved adfærden og anerkende, når den unge står i en konflikt, og hjælpe hvor det er muligt.

• at inddrage den unge så vidt som muligt i beslutningerne, så logiske konsekvenser af en handling bliver tydelige, og den unge selv får lov til at finde løsningsmuligheder.

• Når den unge ikke selv kan finde en løsning eller overskue mulige konsekvenser, tager personalet beslutningen.

Foreliggende rapport er en socialpædagogisk observationsrapport, og baseres på pædagogens observationer af og dialog med den unge under én til én opholdet i Akut-Anbringelse.dk

Rapporten udfærdiges løbende og afsluttes ved projektets ophør.

Turbeskrivelse:
Turen starter i Direkte på ruten v/Olofstrôm.

Første halvdel af turen har været præget af kortere etaper og af fokus på tilegnelse af grundlæggende færdigheder i at begå sig i naturen.

Refleksionsopgaverne afsøger årsager samt erkendelse af den unges nuværende uhensigtsmæssige situation.

Refleksioner som retter sig mod fremtiden og mod personlige mål og håb, tilkommer når vandringen er tilendebragt og der er etableret en respekt og tillidsfuld relation den unge og personalet mellem, på basen v/Halens.

Under vandringen overnattes der i shelters som er rigeligt fordelt i området. Der indlægges overliggerdage efter behov, hvor der er mulighed for restitution og refleksion.

Vandreruten byder på tilpas variable udfordringer til alle årstider, og til alle personer uanset fysisk form og erfaring.