Exitstrategi for unge i alderen 12-17 år

Exitstrategi for unge

Akut-Anbringelse.dk kan lave en exitstrategi for alle mulige tænkelige scenarier.

Hvordan kommer en ung helskindet ud af en vanskelig situation som eksempelvis, kriminalitet, misbrug, vold mv.
Hvordan kan en ung afvikle netværket som er uhensigtsmæssigt, når den unge ikke selv ønsker at være en del af den længere.
Hvilke mekanismer er den unge underlagt.
Hvad var primære årsag til den unge blev draget ind i den uhensigtsmæssige løbebane.

En helhedsorienteret indsats:
Det grundlæggende princip i Akut-Anbringelse.dk er, at vi tilbyder en individuel helhedsorienteret indsatser, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte ung og dets konkrete situation.

De unges opvækstvilkår kan inddeles i fem temaer:

• Opvækst og familieforhold – forskellige oplevelser af tryghed og omsorg
• Skolegang og fritidsaktiviteter, uddannelse og job
• Veje ind i en bande / misbrug mv. og hverdagen i den ramme som er betinget – konsekvenser, begrænsninger og muligheder
• At leve med stress, uro og ængstelse
• Nye indsatser og gamle der ikke har virket

Akut-Anbringelse.dk stille med et team af professionelle som kender til og har indsigt i grupperingernes virke og metoder, hvilket er en væsentlig faktor for at skabe en relation mellem ung og professionelt personale.

Matriklen hvormed projektet gennemføres er ”Matrikelløs”.

De unge har alle en drøm, herudfra drøftes:

Realisme
Plan for delmål og endelig mål
Karriereskifte
Nyt netværk
Gældsrådgivning
Retshjælp
Samtaleforløb hos psykolog eller terapeut

Analyse fra Socialpædagogernes Vidensbank:
Projektet er baseret på ti forskningsinterview med unge, der har det til fælles, at de selv oplever, at de lever en del af deres liv i det såkaldte bandemiljø enten inde i eller på kanten af forskellige bandegrupperinger.

Analysen af de forskellige temaer viser:

• En forskel mellem unge med anden etnisk baggrund og unge med etnisk dansk baggrund i forhold til første tema. De unge etniske fortæller om en opvækst med vanskelige opvækstvilkår, mens de unge med anden etnisk baggrund end dansk, fortæller om oplevelser og erfaringer med ”gode og trygge” opvækstforhold.
• Fælles for de unge er, at de er udsatte inden for det ”strukturelle perspektiv” som knytter sig til; udsatte boligområder, forældrenes manglende uddannelse og for nogles vedkommende manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Udsathed inden for det ”individuelle perspektiv” er særligt fremtræden hos de unge med etnisk dansk baggrund som bl.a. knytter sig til svære begivenheder i barndommen og konfliktfyldte forhold til forældrene.
• Fælles for de unge er, at de har en oplevelse af, ikke at have været dygtige i skolen eller har været særlig glad for at gå i skole. Fælles for de unge er også, at de ikke har uddannelsesplaner.
• Ofte har ingen af de unge nogensinde haft et arbejde eller fritidsjob.
• De unge har til fælles, at de alle sammen begyndte at begå forskellige former for kriminalitet da de var 12-13 år. Samtidig viser analysen en forskel i forhold til hvordan de unge fandt vej ind i kriminalitet. De etnisk danske unge træder ind i kriminalitet i en tidlig alder, uden at det nødvendigvis er forbundet med tilknytning til en bandegruppering. Mens de unge med anden etnisk baggrund end dansk tilsyneladende først er i en form for gruppering, der hænger ud på gaden og derfra bevæger sig ind i en bande.
• Det er ikke uden følelsesmæssige konsekvenser, at være en ung der lever i en bandegruppering. Flere af de unge fortæller om stress, uro og ængstelse i hverdagen.
• I udforskningen af hvilke indsatser de unge oplever, at have modtaget, fortæller de om en lang række forskellige oplevelser med skolelærere, pædagoger, sagsbehandlere og for nogles vedkommende psykologer og psykiatere. Der er i analysen af fortællinger, gjort tre fund; de unge har flere gange oplevet, at ”blive smidt ud” af pædagogiske sammenhænge, det har betydning hvornår indsatser er blevet tilbudt samt de unges oplevelser af, hvilke indsatser der har været gode.

Projektet er baseret på ti forskningsinterview med unge, der har det til fælles, at de selv oplever, at de lever en del af deres liv i det såkaldte bandemiljø enten inde i eller på kanten af forskellige bandegrupperinger.